Af Ivan Dybvad, med hjælp fra Venstres Landsorganisation
Jakob Ellemann-Jensen har aldrig haft lyst til at hoppe ned i sin fars sko. Alligevel har sønnen med en karriere i både Forsvaret og dansk erhvervsliv nu været Venstres formand i snart tre år. Hvordan er de sidste par år gået – og hvad ser formanden i horisonten?
Jakob Ellemann-Jensen, 48 år gammel, adskiller sig fra stort set alle andre partiformænd – både gennem tiden og de nuværende – med sine ti års erhvervserfaring fra store virksomheder som PwC, IBM og GN Store Nord, hvor han var koncernjurist, samt en karriere i Forsvaret, bl.a. udsendt som kaptajn i ‘99.
Nu har Jakob Ellemann-Jensen været formand for Venstre i lidt over to år og søn af Uffe Ellemann-Jensen. I dag bor han i Birkerød med sin familie – inklusivt hunden Chewie (efter Chewbacca fra Star Wars). Som barn måtte han lægge øre til meget, når avisoverskrifterne foran lokalkiosken lød ’Uffe er en nar’ eller ’Fyr den idiot’. Det medførte ofte konfrontationer i skolegården – også fra lærere.
”Det var en af grundene til, at jeg ikke gik ind i politik. Jeg havde ikke lyst til, at min familie skulle betale den pris.”
Alligevel kunne han ikke holde sig væk og meldte sig som 18-årig ind i Venstre. Men da han mødte op til sit første VU-møde, ”blev det hele meget mærkeligt. Som i meget mærkeligt,” fortæller han og fortsætter: ”For min far havde fået noget nær kultstatus hos VU’erne. Så jeg kom ikke igen til møderne, før jeg gik ind i politik.”
Som 38-årig forlod hos GN Store Nord efter en aften, hvor han havde råbt ad nyhederne i fjernsynet hjemme hos en ven. Vennen bad ham om at holde mund eller gå ind i politik. Jakob valgte det sidste.
”Min far sagde i den anledning: Du er sgu ikke rigtig klog,” fortæller han, kigger op, smiler og siger: ”Det er der nok noget om.”
Det var en af grundene til, at jeg ikke gik ind i politik. Jeg havde ikke lyst til, at min familie skulle betale den pris.
— Jakob Ellemann-Jensen
Venstre i perspektiv
Det er jo ikke nogen hemmelighed, at de seneste par år har været tumultariske for Venstre. Men det lader ikke til at have rystet formanden.
”Den dag jeg blev formand, sagde min mor til mig. ”Nyd det, for nu bliver det hårdt.” Og det fik hun ret i. Jeg har det godt, men det har da været hårdt. Jeg synes ikke, der er mange appelsiner, der er dumpet ned i min turban. Venstre var slidt efter mange år i regering. Vi havde været på en række politiske vildspor gennem årene. Som mange nok ved, endte det hele med, at Venstre gik til valg på at lave en regering med Mette Frederiksen. Det lykkedes ikke. Heldigvis,” fortæller han.
Men det stoppede jo ikke der?
”Nej. For netop som man ikke kunne tro, det kunne blive værre, så fulgte der endnu flere personopgør og folk, der smækkede med døren. Det har været nogle vilde år. Jeg har lært meget, og det har uden tvivl været det hårdeste, som jeg har prøvet.”
Men sådan en omgang giver også formanden for Danmarks liberale parti noget perspektiv, og han har også en analyse på, hvad der gik galt for Venstre – og viser, at der er lys for enden af tunnelen; og det lader ikke til at være flere, nye godstog.
”Jeg tror, vores problemer begyndte, fordi vi ved regeringsmagten stille og roligt mistede vores profil og vores særkende som et borgerligt-liberalt parti. Der var for mange hensyn og det stak i for mange forskellige retninger. Vi begyndte at flimre i vælgernes bevidsthed. Derfor har min mission som formand været at få Venstre tilbage på sporet. Nøgleordene er: frihed og muligheder. Det personlige ansvar, optimisme og det internationale udsyn. Vi har skullet finde tilbage til rødderne. For de er stadig relevante i en ny tid.”
Nu er Folketingsvalget snart på vej, og inden for et år skal danskerne stemme og Jakob Ellemann-Jensen skal stå i spidsen for Venstre i en valgkamp. Det ser Jakob frem til, for han har gjort sit forarbejde og ved hvad Venstre vil.
”Vi er klar til valget. Det har været en stejl læringskurve som formand og nogle vanskelige år, men der er kommet ro på. Vi har genfundet troen på os selv og hinanden. Og vi har en klar plan for, hvordan vi vil skabe et mere liberalt Danmark, hvor danskerne selv bestemmer, hvordan det gode liv leves. Og hvor der er styr på økonomien, så vi kan investere i fremtiden. Mette Frederiksen kan bare trykke på knappen, så skal hun få kamp til stregen fra hele Venstre.”
Måske vil en statsminister med baggrund fra virkeligheden være meget godt for landet.
